Insekter er ikke bare mad

Insekter er ikke bare mad

Selvom entomofagien udgør et spændende element, så er det bestemt ikke kun på dette område, at insekterne spiller en rolle i vores dagligdag. Med dette blogindlæg vil jeg komme ind på nogle af de andre bemærkelsesværdige sammenhænge, som insekter indgår i. 

Biologisk bekæmpelse
Med biologisk bekæmpelse forstås en tilgang, hvor skadevoldende organismer (f.eks. insekter, svampe og ukrudt) kontrolleres ved hjælp af andre levende organismer (f.eks. mikroorganismer, bakterier og snyltere). Et eksempel på skadevoldende organismer er bladlus, der suger plantesaft og formerer sig med lynets hast grundet evnen til parthenogenese (jomfrufødsler). Bladlus indgår ofte i et mutualistisk forhold med myrer, som modtager honningdug fra bladlus, mens myrerne til gengæld yder beskyttelse, såfremt der skulle være fare på færde i form af forskellige prædatorer såsom snyltehvepse, svirrefluer og mariehøns. Biologisk bekæmpelse er et bredt felt og er et område, der er meget oppe i tiden, bl.a. fordi det i nogle sammenhænge kan bidrage med at bekæmpe ”skadedyr” uden anvendelse af pesticider eller i hvert fald reducere omfanget heraf.

Naturmedicin
Som nævnt i et tidligere blogindlæg, findes der flere insekter, der kan producere antibiotika. Et eksempel er biulven (Philantus triangulum), som præderer på honningbier og lever i Danmark. Biulven danner op til 45 forskellige typer antibiotiske forbindelser. Evnen er baseret på en symbiotisk interaktion udviklet mellem biulven og en bakterie (Streptomyces) for 68 millioner år siden. Hensigten med denne egenskab er at bekæmpe svampe, hvis sporer er allestedsværende i jorden. Disse udgør en trussel for biulvens afkom under overvintring i dets kokon, som er et beskyttende hylster, hvorfra biulvens holometable udvikling (fuldstændige forvandling) gennemføres. Andre insekter er ligeledes i stand til at bekæmpe patogener og fjender vha. kemiske komponenter. Dette ses f.eks. også hos bier og myrer. Et af de mest voldsomme eksempler er eksplosionsmyren (Camponotus saundersi) ansvarlig for. For at undgå prædation fra trælevende arthropoder (leddyr) såsom edderkopper og vævermyrer har eksplosionsmyren nemlig udviklet en toksisk, klistret masse, som udløses ved at springe sig selv i luften! For yderligere info henvises til nedenstående artikel: https://link.springer.com/article/10.1023/B:JOEC.0000042063.01424.28

Kosmetik og fødevarer
I røde pølser, slik og læbestift anvendes den organiske forbindelse, karmin, der fungerer som et rødt farvestof. Nærmere bestemt er der tale om en syre, der udvindes fra en lille skjoldlus under navnet Cochenillelus (Dactylopius coccus). Organismen lever af kaktusfrugter samt næringsstoffer fra planten og stammer fra subtropiske egne af Sydamerika, men er siden hen indført i Mexico. Ved forekomsten af potentielle fjender forsvarer lusen sig ved at udskille karminsyre, som kan ekstraheres fra insektets krop og altså bruges i forskellige føde- og forbrugsvarer. Øvrige anvendelsesmuligheder er farvning af tøj og mikroskopiske præparater.  

Ingeniører i økosystemer
Homo sapiens dominerer og ommøblerer på Jorden, men vi er ikke de eneste organismer, der etablerer store samfund med individbaserede rollefordelinger. Dette ses også hos flere sociale insekter, bl.a. hos myrer og termitter. Mens myrerne bygger tuer, bygger termitterne boer ud af jord og spyt. Fælles for temitter og myrer er, at koloniens indvider har forskellige opgaver – nogle kaldes arbejdere og har bl.a. til opgave at indsamle føde til kolonien, mens andre fungerer som soldater, hvis funktion er at forsvare boet mod eventuelle indtrængere. Boet hos myrer afhænger i høj grad af arten; Havemyren (Lasius niger) skaber et underjordisk bo med et forgrent gangsystem, mens Rød skovmyre (Formica rufa) bygger gigantiske tuer i nåleskove. Nogle af de mest ekstreme eksempler på solidt ingeniørarbejde findes blandt ikke-hjemmehørende myrer. For det første kan nævnes bladskærermyrer (Atta og Acromyrmex), der er kendetegnet ved, at de indretter deres bo med kamre, hvori de på gennemtyggede blade dyrker svampe til larvefoder. Slutteligt kan nævnes australske vævermyrer (Oecophylla), som har adresse i et lidt højere luftlag, nemlig i træerne. Ved brug af en alternativ limstift (silke-producerende larver) er myrerne i stand til at lime blade og grene sammen for derved at bygge en rede. Selve samarbejdet er yderst bemærkelsesværdigt og kan opleves via nedenstående link.

https://www.youtube.com/watch?v=iPxxW2UhKEY

For oplevelsens skyld
Fascinationen af naturen kan antage mange former. Nogle mennesker tillægger ikke naturen nogen særlig værdi, mens andre betragter den som et frirum med mulighed for at stresse af. Derudover findes der naturelskerne, der kan gå helt amok over hvert eneste træ eller dyr, de støder på. Som biolog må jeg nok erkende, at jeg falder mest ind under den sidste kategori. Dog findes der utroligt mange ildsjæle, der vil få selv mit engagement i biodiversitet og artskendskab til at fremstå som ikke eksisterende. Via nedenstående link kan du se, hvordan det ser ud, når en vaskeægte kratlusker folder sig ud i naturen, i dette tilfælde Morten DD, en kokasse og en månetorbist. God fornøjelse!

https://www.youtube.com/watch?v=NGMaZD6a7UQ

Har insekter følelser?

Har insekter følelser?

Vi træder på dem, klasker dem med fluesmækkeren og skyller dem ud i toilettet – uden at skænke etiske aspekter en tanke, for ”det er jo bare et insekt”.

Men tænk nu, hvis nogen behandlede pandabjørne på samme måde: Kørte dem ned med lastbil, slog dem til plukfisk med en golfkølle eller druknede dem – ramaskrig ville kunne høres verden over!

Der rejser sig hurtigt flere spørgsmål:
- Er alle dyr etisk relevante?
- Hvad skal vi basere vores etiske forpligtelser på?
- Er insekter blot biologiske maskiner uden bevidsthed?

Siden 1980’erne har der været forsket meget i dyrevelfærd hos insekter. I denne forbindelse har der været særligt fokus på naturlig adfærd samt fysiologi, herunder hvorvidt insekter er bevidste organismer, og om de er i stand til at føle smerte.

Naturlig adfærd og fysiologi
Med hensyn til den naturlige adfærd kræver insekter betydeligt mindre plads end traditionelle landbrugsdyr, hvilket gør det væsentligt nemmere for producenten at opnå en høj effektivitet, samtidig med at insekternes naturlige behov opfyldes. Med andre ord falder insektvelfærd og økonomiske interesser godt i hak på dette punkt. Foruden pladstilgængelighed er det selvfølgelig vigtigt, at insekterne har adgang til vand samt et naturligt fødegrundlag, som varierer interspecifikt (mellem arter) såvel som intraspecifikt (inden for samme art) i form af udviklingsstadier med forskellige fødekilder. 

Med udgangspunkt i hovedparten af den neurobiologiske forskning tyder det hverken på, at insekter besidder en kognitiv opfattelse af deres omgivelser eller er i stand til at føle smerte. Denne opfattelse hænger bl.a. sammen med, at insekter er invertebrater (hvirvelløse dyr), der – sammenlignet med vertebrater – har færre neuroner og et mindre komplekst centralnervesystem. Selvom insekter angiveligt ikke er nær så komplekst opbygget som vertebrater, er der dog stadig fysiologiske strukturer, som indikerer en avanceret konstruktion, herunder neural information i ganglier (nervecellelegemer) og kemiske komponenter såsom dopamin og acetylkolin.

Inden vi dykker dybere ned i den fysiologiske vinkel, synes det dog væsentligt at definere smerte.
Jeg citerer H. Merskey: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller udtrykt ved en sådan skade”  
På baggrund af ovenstående definition er der altså både tale om en sensorisk såvel som en emotionel oplevelse, hvor smerte kan give sig til kende som følge af aktuel beskadigelse af kroppen, men også kan finde sted uden påvisning af en sådan beskadigelse.  

Til trods for ovenstående definition er smerte fortsat et særdeles kryptisk emne at forholde sig til. Den primære udfordring her må være, at smerte ikke blot er artsspecifik, men også individuel og subjektiv. 

Hvorvidt smerte eksisterer hos insekter, er der i dag stadig ikke noget endegyldigt svar på. Såfremt insekter oplever smerte, tyder det dog ikke på, at denne influerer adaptivt på adfærden. Et eksempel herpå ses, når insekter fortsætter med at anvende ødelagte lemmer, som tilmed træder i substratet med samme kraft som et ubeskadiget ben. Et andet godt eksempel kan opleves hos knælere, hvor hannerne uforstyrret fortsætter deres parringsakt til trods for at blive spist af deres mage på samme tid.  

Homo sapiens har det med at betragte verden fra et antropomorfistisk perspektiv, hvor andre dyr tillægges menneskelige egenskaber. Hvis andre organismer udtrykker adfærdsmæssige eller fysiologiske træk, der ligner vores, er vi stærkt tilbøjelige til at fastslå, at de gennemgår samme oplevelse som os. På samme måde er vi hurtige på aftrækkeren, når andre organismer IKKE udviser lignende mønstre – f.eks. insekter, som vi derved nemmere afskriver evnen til at føle smerte. Men kan vi virkelig antage, at insekter ingen smerte føler, når de ikke umiddelbart udviser responser, som vi forbinder med lidelse – eller er vi nødt til at prøve at forstå insekter som organismer radikalt forskellige fra os?

Hvordan skal vi behandle insekter fremadrettet?
Der er MEGET, vi ikke ved om os selv, men der er MEGET MERE, vi ikke ved om insekter. Vi kan relativt nemt opnå en stor viden om andre organismer ved at betragte dem under naturlige forhold, men vi vil stadig stå tilbage med spørgsmål, som er vanskelige at finde svar på. Særligt etiske overvejelser synes svære at komme udenom i denne forbindelse. Med henblik på en høj dyrevelfærd og som producent af fødevarer med insekter er det derfor væsentligt at forsøge at blive klogere på, hvordan insekter transporteres mest hensigtsmæssigt over større afstande, hvordan de bør aflives og om de er i stand til at føle smerte, hvoraf sidstnævnte i dag stadig ikke kan afvises med sikkerhed.

Fra ENORM’s side har vi naturligvis stor interesse i at følge forskningen af insektvelfærd på tæt hold, således vi kan optimere på vores produktionsforhold. Vi skal have respekt for liv – både pandabjørne og insekter.

 

Kilder

  • Adamo, S.A. (2016). Do insects feel pain? A question at the intersection of animal behaviour, philosophy and robotics. Animal Behaviour, 118, 75-79.
  • Merskey, H. & Bogduk, N. (1994). Classification of Chronic Pain. Part III Pain Terms: A Current List with Definitions and Notes on Usage, 2, 209-214.
  • Tiffin, H. (2016). Do insects feel pain? Animal Studies Journal, 5(1), 80-96.

 

Derfor skal du spise insekter

Derfor skal du spise insekter

På verdensplan spises insekter af omkring 2 mia. mennesker, og det er faktisk kun i Europa og Nordamerika, insekter ikke for alvor har fundet vej til menukortet. Interessen for insekter stiger dog enormt i den vestlige verden, og det er ikke uden grund. Flere og flere begynder nemlig at få øjnene op for de mange fordele, der er forbundet med at spise insekter. Med dette indlæg kommer jeg ind på nogle af de vigtigste grunde til at inddrage insekter som en del af kosten. 

Bæredygtighed
Sammenlignet med traditionelle landbrugsdyr såsom kvæg og svin, er insekter rasende bæredygtige! For det første optager insekter betydeligt mindre plads. For det andet kræver insekter mindre vand – og hold nu fast! Der bruges mellem 20.000 og 40.000 liter vand til at producere 1 kg oksekød, mens produktionen af 1 kg melorme kun kræver 2,5 liter vand. For det tredje er insekter uhyre effektive til at omsætte foder til protein. Eksempelvist bliver 100 kg foder til 6-7 kg ko eller 16-17 kg gris, mens det næsten bliver til 60 kg insekt! Sidst, men ikke mindst, er insekter en yderst klimavenlig løsning, idet udledningen af drivhusgasser blot er omkring 1 % af, hvad der er tilfældet for traditionelle husdyr.

Sundhed
Jordens befolkning efterspørger kød på et voldsomt plan – i gennemsnit spiser hver dansker lidt over 50 kg kød pr. år. Heldigvis er insekter fyldt med proteiner. Oksekød indeholder f.eks. omkring 50 % protein, mens fårekyllinger består af omkring 65 % protein. Samtidig indeholder insekter essentielle aminosyrer, som ikke kan fås fra planter. Insekter er desuden fyldt med fibre, vitaminer og mineraler, herunder calcium, jern, zink. Men festen stopper ikke her! På trods af forskelle blandt insekter er fedtindholdet generelt lavt og kendetegnet ved gode umættede fedtsyrer som omega 3 og -6, der har en positiv effekt på hjerte og kredsløb. Slutteligt skal det nævnes, at der i insektriget tilmed findes talrige eksempler på naturmedicin i form af kemiske forbindelser – som eksempel kan der nævnes biulven (Philanthus triangulum), som producerer ni forskellige typer af antibiotika. Når vi undersøger, hvorvidt insekter er spiselige, er der derfor også stor sandsynlighed for, at vi støder på andre gavnlige effekter.

Smag
Insekter udgør omkring 80 % af alle dyrearter – det er saftsuseme mange dyr! Der er i dag beskrevet intet mindre end 1 million insektarter, hvoraf knap 2000 med sikkerhed kan siges at være spiselige. Derfor siger det også sig selv, at smagsvariationen er KÆMPE stor. Det samme er tilberedningsmulighederne – så uanset om du foretrækker insekter som mel i dit hjemmebagte brød, blendet i din smoothie, topping på din youghurt eller som en sprød ingrediens i en gryderet eller salat, findes der en løsning, der tilgodeser dine behov. Tag insekterne med i køkkenet og få en kulinarisk oplevelse!

 

Det er med insektspisning som med klimaforandringer: Det er ikke et spørgsmål, om det kommer til at ske, for det gør det allerede, og det har det for så vidt gjort, lige så længe Homo sapiens har eksisteret. Spørgsmålet er i stedet, hvor stort omfanget bliver i fremtiden. Mulighederne er der lige foran os, det er bare at gribe dem!  

ENORM Teamet anno feb. 2018

ENORM Teamet anno feb. 2018

Vi er gået fra at være Lasse og mig i et lille glasrum i Agro Food Park, til en hel gård fuld af folk og fluer. Det skyldes bl.a. at ENORM har fået en søster, og hun er en fluefarm. Vi har fået taget vores første "gruppebillede", og jeg har sådan lyst til at fortælle hvem alle de gode mennesker er. 

Lab: Fluelarveproduktion. Det lyder syret og sci-fi agtigt, og sådan ser det faktisk også ud når jeg våger mig over i laboratoriet og ser de mange summende fluer og larver der vokser så hurtigt, jeg føler, at jeg kan se det med det blotte øje. Her er Lasse i fuld gang med at planlægge hvordan vi hurtigst og mest effektivt kan producere flueæg nok til at hver dag at lave 30 tons levende larver. For det er delmål nr. 1. Han har heldigvis god hjælp. Vi har fuldtidsansat Thais, der er fra Brasilien og kom til Danmark for snart halvandet år siden, da hun havde færdiggjort sin ph.d i biologi. Hun er over-insekt-nørden af os alle sammen, og begejstringen for fluerne og larvernes fysiologi er dejligt smittende. For et par måneder har vi også fornøjelsen af Arne og Mathias, der er maskinmesterstuderende og bygger prototyper på fluebure mens de studerer alle processer og finder smarte løsninger til automatisering.

Byggeri: Carsten, er min far. Har været med på sidelinjen i godt et års tid, men nu er han i fuld sving som direktør i BioFactory, hvor han lige nu har travlt med at facilitere ombygningen af hele gården, så vi hurtigst muligt kan skalere produktionen. Vi har ansat Jeppe og Dmitrijus, til i første omgang at hjælpe med byggeri og oprydning. Jeppe kender vi fra Dansk Insekt netværk. Nemlig – Endnu en insektnørd! Og Dmitrijus har såmænd boet på gården de sidste 16 år, hvor han stadig bor med hans kone og deres to børn. Han mærker også en stor omvæltning fra at være ene karl på gården, til det væld vi har af både egne folk og håndværkere i huset i disse dage. De knokler med oprydning og ombygning, i frost og slud. Det er dybt beundringsværdigt.  

Food: Når Lasse har så travlt med fluerne, har jeg fået hjælp med fødevarerne også. Vi har Jonas, der har været ansat som sælger siden december måned. Han skaffer nye forhandlere hver dag og spreder smil så hurtigt som han spreder larver. Heldigvis har vi Hanne, der sørger for at telefonen bliver taget, ordrerne bliver behandlet og lønnen til alle de hårdtarbejdende nye folk bliver betalt. OG så der 2 x Anders, der begge er praktikanter. Én sælger larver, og den anden rapper om dem.

- For syv sytten det er et sejt team!

 

 

FLUEKIKSEN - Verdens første fødevare med fluelarver

FLUEKIKSEN - Verdens første fødevare med fluelarver

Fluekiksen er med al sandsynlighed det første fødevaregodkendte produkt med soldaterfluelarver i verden. Men selvom det ikke er så kendt en spise som melorme, fårekyllinger og græshopper, så har ENORM mange gode grunde, til at sætte Fluekiksen til verden lige præcis nu.

I ENORM bliver vi ofte spurgt hvorfor vi ikke bruger græshopper eller andre insekter end lige melormen. Det simple svar er, at vi bruger det insekt vi vurderer er mest optimalt ift. kvalitet, bæredygtighed, næringsindhold og pris. Og det er lige nu melorme fra den hollandske producent Protifarms. Jeg tror, at i fremtiden bliver Black Soldier Fly Larven / BSF larven / soldaterfluelarven / hermetia Illucens (ja, kært barn har mange navne) insektet der kan vende op og ned på hele industrien.

-          BSF larven har en livscyklus på kun 3 uger. Her når arten både at være flue, æg, larve og puppe. Til sammenligning bruger melormen 9 uger på samme proces.

-          BSF larven er exceptionelt dygtig til at omsætte sit foder. Det vil sige, at hvor du måske bruger 10 kilo foder for at lave 1 kg oksekød, og 2 kilo for at lave et kilo melorme, kan du nøjes med ca. 1,5 kilo foder til 1 kg BSF larver. Den spiser bare lynhurtigt og optager ekstremt meget… Derfor kalder jeg den ”Insekternes Tesla”.

-          BSF larven kan leve af spildprodukter fra vores fødevareindustri. Og særligt kan den bruge meget våde fodersubstrater, som de færreste andre dyr har glæde af.

-          På grund af de høje vækstrater og lave udgifter til foder kan BSF larven produceres langt mere økonomisk end de fleste andre insekter. Det betyder, at larven også kan bruges til foder, og vi derfor kan etablere industrielle farme med volumen og automatisering som i sidste ende vil give en helt anden prissætning af insekter som fødevarer end vi kender i dag. Når først insekter kan konkurrere på pris med andre animalske proteiner, vil mange flere spise med, kødet blive substitueret og så begynder vi for alvor at kunne gøre en forskel.

Hvorfor har man så ikke spist fluelarver før?

Det har man faktisk også. På Malaysia har befolkningen tradition for at opdrætte fluelarver og spise dem i sin rå form. At vi andre ikke er hoppet med på vognen, skyldes måske insektets tilnavn – maddike. Det at BSF larven i naturen lever af organiske materialer vi ikke har lyst til skal komme i kontakt med vores mad. Og larvens mindre attraktive udseende. Desuden har der, til vores kendskab, ikke eksisteret nogen fødevaregodkendte produktioner af BSF larven i verden. Vi hepper på BSF larven og har derfor brugt mange ressourcer, og til takke for Innovationsfonden og Teknologisk Institut, på at få etableret en fødevaregodkendt produktion af BSF larver på Teknologisk Institut i Aarhus. Produktionen er både den første fødevaregodkendte insektproduktion i Danmark og den første fødevaregodkendte BSF produktion i verden! Desuden er det sidste chance for at introducere nye arter. Til 1. januar 2018 bliver insekter novel food, og så er det ikke længere tilladt at starte produktion af fødevarer med nye arter, før de er blevet godkendt som novel food i EU.  

FLUEKIKSEN

Fluekiksens sjove navn er mest for nyhedsværdien skyld. Det er i virkeligheden et knækbrød. Der er 3 % BSF mel i, som vi selv har tørret og formalet med Teknologisk Institut’s afdeling i Sdr. Stenderup. Fluekiksen findes i en Limited Edition på i alt 200 stk! Så hvis du vil smage fluekiksen, er det med at være hurtig. Den kan købes hos Beyond Coffee i København, Plantecafeeen i Aarhus og på www.dininsektbutik.dk

/Jane L. Sam, direktør i ENORM food