Vi træder på dem, klasker dem med fluesmækkeren og skyller dem ud i toilettet – uden at skænke etiske aspekter en tanke, for ”det er jo bare et insekt”.

Men tænk nu, hvis nogen behandlede pandabjørne på samme måde: Kørte dem ned med lastbil, slog dem til plukfisk med en golfkølle eller druknede dem – ramaskrig ville kunne høres verden over!

Der rejser sig hurtigt flere spørgsmål:
- Er alle dyr etisk relevante?
- Hvad skal vi basere vores etiske forpligtelser på?
- Er insekter blot biologiske maskiner uden bevidsthed?

Siden 1980’erne har der været forsket meget i dyrevelfærd hos insekter. I denne forbindelse har der været særligt fokus på naturlig adfærd samt fysiologi, herunder hvorvidt insekter er bevidste organismer, og om de er i stand til at føle smerte.

Naturlig adfærd og fysiologi
Med hensyn til den naturlige adfærd kræver insekter betydeligt mindre plads end traditionelle landbrugsdyr, hvilket gør det væsentligt nemmere for producenten at opnå en høj effektivitet, samtidig med at insekternes naturlige behov opfyldes. Med andre ord falder insektvelfærd og økonomiske interesser godt i hak på dette punkt. Foruden pladstilgængelighed er det selvfølgelig vigtigt, at insekterne har adgang til vand samt et naturligt fødegrundlag, som varierer interspecifikt (mellem arter) såvel som intraspecifikt (inden for samme art) i form af udviklingsstadier med forskellige fødekilder. 

Med udgangspunkt i hovedparten af den neurobiologiske forskning tyder det hverken på, at insekter besidder en kognitiv opfattelse af deres omgivelser eller er i stand til at føle smerte. Denne opfattelse hænger bl.a. sammen med, at insekter er invertebrater (hvirvelløse dyr), der – sammenlignet med vertebrater – har færre neuroner og et mindre komplekst centralnervesystem. Selvom insekter angiveligt ikke er nær så komplekst opbygget som vertebrater, er der dog stadig fysiologiske strukturer, som indikerer en avanceret konstruktion, herunder neural information i ganglier (nervecellelegemer) og kemiske komponenter såsom dopamin og acetylkolin.

Inden vi dykker dybere ned i den fysiologiske vinkel, synes det dog væsentligt at definere smerte.
Jeg citerer H. Merskey: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller udtrykt ved en sådan skade”  
På baggrund af ovenstående definition er der altså både tale om en sensorisk såvel som en emotionel oplevelse, hvor smerte kan give sig til kende som følge af aktuel beskadigelse af kroppen, men også kan finde sted uden påvisning af en sådan beskadigelse.  

Til trods for ovenstående definition er smerte fortsat et særdeles kryptisk emne at forholde sig til. Den primære udfordring her må være, at smerte ikke blot er artsspecifik, men også individuel og subjektiv. 

Hvorvidt smerte eksisterer hos insekter, er der i dag stadig ikke noget endegyldigt svar på. Såfremt insekter oplever smerte, tyder det dog ikke på, at denne influerer adaptivt på adfærden. Et eksempel herpå ses, når insekter fortsætter med at anvende ødelagte lemmer, som tilmed træder i substratet med samme kraft som et ubeskadiget ben. Et andet godt eksempel kan opleves hos knælere, hvor hannerne uforstyrret fortsætter deres parringsakt til trods for at blive spist af deres mage på samme tid.  

Homo sapiens har det med at betragte verden fra et antropomorfistisk perspektiv, hvor andre dyr tillægges menneskelige egenskaber. Hvis andre organismer udtrykker adfærdsmæssige eller fysiologiske træk, der ligner vores, er vi stærkt tilbøjelige til at fastslå, at de gennemgår samme oplevelse som os. På samme måde er vi hurtige på aftrækkeren, når andre organismer IKKE udviser lignende mønstre – f.eks. insekter, som vi derved nemmere afskriver evnen til at føle smerte. Men kan vi virkelig antage, at insekter ingen smerte føler, når de ikke umiddelbart udviser responser, som vi forbinder med lidelse – eller er vi nødt til at prøve at forstå insekter som organismer radikalt forskellige fra os?

Hvordan skal vi behandle insekter fremadrettet?
Der er MEGET, vi ikke ved om os selv, men der er MEGET MERE, vi ikke ved om insekter. Vi kan relativt nemt opnå en stor viden om andre organismer ved at betragte dem under naturlige forhold, men vi vil stadig stå tilbage med spørgsmål, som er vanskelige at finde svar på. Særligt etiske overvejelser synes svære at komme udenom i denne forbindelse. Med henblik på en høj dyrevelfærd og som producent af fødevarer med insekter er det derfor væsentligt at forsøge at blive klogere på, hvordan insekter transporteres mest hensigtsmæssigt over større afstande, hvordan de bør aflives og om de er i stand til at føle smerte, hvoraf sidstnævnte i dag stadig ikke kan afvises med sikkerhed.

Fra ENORM’s side har vi naturligvis stor interesse i at følge forskningen af insektvelfærd på tæt hold, således vi kan optimere på vores produktionsforhold. Vi skal have respekt for liv – både pandabjørne og insekter.

 

Kilder

  • Adamo, S.A. (2016). Do insects feel pain? A question at the intersection of animal behaviour, philosophy and robotics. Animal Behaviour, 118, 75-79.
  • Merskey, H. & Bogduk, N. (1994). Classification of Chronic Pain. Part III Pain Terms: A Current List with Definitions and Notes on Usage, 2, 209-214.
  • Tiffin, H. (2016). Do insects feel pain? Animal Studies Journal, 5(1), 80-96.