Selvom entomofagien udgør et spændende element, så er det bestemt ikke kun på dette område, at insekterne spiller en rolle i vores dagligdag. Med dette blogindlæg vil jeg komme ind på nogle af de andre bemærkelsesværdige sammenhænge, som insekter indgår i. 

Biologisk bekæmpelse
Med biologisk bekæmpelse forstås en tilgang, hvor skadevoldende organismer (f.eks. insekter, svampe og ukrudt) kontrolleres ved hjælp af andre levende organismer (f.eks. mikroorganismer, bakterier og snyltere). Et eksempel på skadevoldende organismer er bladlus, der suger plantesaft og formerer sig med lynets hast grundet evnen til parthenogenese (jomfrufødsler). Bladlus indgår ofte i et mutualistisk forhold med myrer, som modtager honningdug fra bladlus, mens myrerne til gengæld yder beskyttelse, såfremt der skulle være fare på færde i form af forskellige prædatorer såsom snyltehvepse, svirrefluer og mariehøns. Biologisk bekæmpelse er et bredt felt og er et område, der er meget oppe i tiden, bl.a. fordi det i nogle sammenhænge kan bidrage med at bekæmpe ”skadedyr” uden anvendelse af pesticider eller i hvert fald reducere omfanget heraf.

Naturmedicin
Som nævnt i et tidligere blogindlæg, findes der flere insekter, der kan producere antibiotika. Et eksempel er biulven (Philantus triangulum), som præderer på honningbier og lever i Danmark. Biulven danner op til 45 forskellige typer antibiotiske forbindelser. Evnen er baseret på en symbiotisk interaktion udviklet mellem biulven og en bakterie (Streptomyces) for 68 millioner år siden. Hensigten med denne egenskab er at bekæmpe svampe, hvis sporer er allestedsværende i jorden. Disse udgør en trussel for biulvens afkom under overvintring i dets kokon, som er et beskyttende hylster, hvorfra biulvens holometable udvikling (fuldstændige forvandling) gennemføres. Andre insekter er ligeledes i stand til at bekæmpe patogener og fjender vha. kemiske komponenter. Dette ses f.eks. også hos bier og myrer. Et af de mest voldsomme eksempler er eksplosionsmyren (Camponotus saundersi) ansvarlig for. For at undgå prædation fra trælevende arthropoder (leddyr) såsom edderkopper og vævermyrer har eksplosionsmyren nemlig udviklet en toksisk, klistret masse, som udløses ved at springe sig selv i luften! For yderligere info henvises til nedenstående artikel: https://link.springer.com/article/10.1023/B:JOEC.0000042063.01424.28

Kosmetik og fødevarer
I røde pølser, slik og læbestift anvendes den organiske forbindelse, karmin, der fungerer som et rødt farvestof. Nærmere bestemt er der tale om en syre, der udvindes fra en lille skjoldlus under navnet Cochenillelus (Dactylopius coccus). Organismen lever af kaktusfrugter samt næringsstoffer fra planten og stammer fra subtropiske egne af Sydamerika, men er siden hen indført i Mexico. Ved forekomsten af potentielle fjender forsvarer lusen sig ved at udskille karminsyre, som kan ekstraheres fra insektets krop og altså bruges i forskellige føde- og forbrugsvarer. Øvrige anvendelsesmuligheder er farvning af tøj og mikroskopiske præparater.  

Ingeniører i økosystemer
Homo sapiens dominerer og ommøblerer på Jorden, men vi er ikke de eneste organismer, der etablerer store samfund med individbaserede rollefordelinger. Dette ses også hos flere sociale insekter, bl.a. hos myrer og termitter. Mens myrerne bygger tuer, bygger termitterne boer ud af jord og spyt. Fælles for temitter og myrer er, at koloniens indvider har forskellige opgaver – nogle kaldes arbejdere og har bl.a. til opgave at indsamle føde til kolonien, mens andre fungerer som soldater, hvis funktion er at forsvare boet mod eventuelle indtrængere. Boet hos myrer afhænger i høj grad af arten; Havemyren (Lasius niger) skaber et underjordisk bo med et forgrent gangsystem, mens Rød skovmyre (Formica rufa) bygger gigantiske tuer i nåleskove. Nogle af de mest ekstreme eksempler på solidt ingeniørarbejde findes blandt ikke-hjemmehørende myrer. For det første kan nævnes bladskærermyrer (Atta og Acromyrmex), der er kendetegnet ved, at de indretter deres bo med kamre, hvori de på gennemtyggede blade dyrker svampe til larvefoder. Slutteligt kan nævnes australske vævermyrer (Oecophylla), som har adresse i et lidt højere luftlag, nemlig i træerne. Ved brug af en alternativ limstift (silke-producerende larver) er myrerne i stand til at lime blade og grene sammen for derved at bygge en rede. Selve samarbejdet er yderst bemærkelsesværdigt og kan opleves via nedenstående link.

https://www.youtube.com/watch?v=iPxxW2UhKEY

For oplevelsens skyld
Fascinationen af naturen kan antage mange former. Nogle mennesker tillægger ikke naturen nogen særlig værdi, mens andre betragter den som et frirum med mulighed for at stresse af. Derudover findes der naturelskerne, der kan gå helt amok over hvert eneste træ eller dyr, de støder på. Som biolog må jeg nok erkende, at jeg falder mest ind under den sidste kategori. Dog findes der utroligt mange ildsjæle, der vil få selv mit engagement i biodiversitet og artskendskab til at fremstå som ikke eksisterende. Via nedenstående link kan du se, hvordan det ser ud, når en vaskeægte kratlusker folder sig ud i naturen, i dette tilfælde Morten DD, en kokasse og en månetorbist. God fornøjelse!

https://www.youtube.com/watch?v=NGMaZD6a7UQ