Vision - Insekter er fremtidens proteinkilde. De skal være en del af vores fødevarer, fordi de er miljø- og klimavenlige, sunde, og smager godt. ENORM arbejder med at udvikle og producere fødevarer med insekter.

ENORM ønsker at sprede budskabet om insekters fordele som animalsk proteinkilde og gøre det nemt for forbrugeren at få en bid af fremtiden. Den gode historie skal fortælles så vi kan få flere til at spise insekter. Dermed kan vi nedbryde den kulturelle barriere overfor at se dem som en del af vores fødevarer. På sigt skal insekter indgå som en ingrediens til produktion af fødevarer.

Visionen er at substituere store dele af de mere miljøskadelige proteinkilder fra fx rødt kød med proteiner fra insekter.
 

til FORHANDLERE

ENORM ApS blev oprindeligt stiftet i februar 2016 af Lasse Hinrichsen. I dag ejes ENORM af ENORM Holding, der bl.a. ejes af Lasse, Jane og Carsten. Jane er direktør i ENORM ApS, mens Lasse og Carsten er direktører i søsterselskabet ENORM BioFactory, hvor vi arbejder med produktion af den sorte soldaterfluelarve. Begge virksomheder holder til på Hedelundvej 15, 8762 Flemming, lidt vest for Horsens.

MØD ENORM - OG SMAG EN LARVE

Vi deltager i mange forskellige events, hvor du har muligheden for at komme forbi og få en bid af fremtiden.

Vi tilbyder foredrag, tilpasset målgruppen, om vores svar på hvorfor vi skal til at spise insekter og hvordan vi tror det bliver en naturlig del af vores hverdag. Vi afholder også workshops hvor vi viser hvordan melorme opdrættes, rister friske larver og uddeler smagsprøver. Du må forvente at vi tager et honorar + dækning af udgifter. Ring eller skriv. Så finder vi ud af det.